Referat fra generalforsamling i Birkegårdens Grundejerforening
Sted: Hedegårdskirken, menighedssalen – 61 personer fremmødt (inkl. Bestyrelse)
Tid: Tirsdag den 17. marts 2009 kl. 18:00-20:30
Til stede var hele bestyrelsen: Robert Buch(formand), Thomas Rhymer (kasserer), Jeppe Pitzner-Schmidt (næstformand og referent) og Søren Lund (bm).
Ikke til stede: Torben Christiansen (bm)
Dagsorden i henhold til vedtægterne:
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger rapport for det forløbne år
3. Kassereren aflægger det reviderede regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
a. Forslag om afholdelse af BG’s 40+1 års jubilæum
b. Forslag om regler for etablering af støjhegn
5. Fastsættelse af kontingent og særlige bidrag
6. Valg til bestyrelse og 2 suppleanter
7. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter
8. Eventuelt
Ad 1 – Valg af dirigent
Foreningens sædvanlige dirigent Hans Hansen mødte trofast op og tog mod værget som dirigent og styrede endnu engang slagets gang.
Dirigenten startede med at konstatere, at indkaldelsen var lovligt indkaldt.
Forsamlingen gav grønt lys til at fortsætte.
Ad 2 – Formandens rapport for det forløbne år
Formanden gennemgik sin beretning ”Formandens beretning” fra det omdelte materiale.
Hovedoverskrifterne for gennemgangen var vendepladserne, hække og plankeværk, legepladsen og fastelavn.
Specielt punktet ”Hække og plankeværk” gav anledning til kommentarer. Punktet omfatter også kommunens lamper/belysning i grundejerforeningen. Bestyrelsen har lovet kommunen at videreformidle budskabet om at der skal være 30cm frit ”arbejdsområde” rundt om kommunens lamper. Der skal være fri adgang til lamperne fra vejen. Der må ikke stå noget foran lamperne. Det er hermed gjort.
HB 17, ViB9, ViB 25, HB77 og SB21 deltog alle i debatten og ønskede klarere regler vedr. hække og plankeværk og hvordan de må opsættes i forhold til lamperne. HB 53 forslog en skitse/skabelon der kunne gøre det mere klart hvordan vi overholder reglerne. HB77 mente kommunen skal komme med et udspil så vi har noget konkret at gå ud fra. SB21 har en deklaration der siger at vi må plante hæk/opsætte hegn 60cm fra vejkant. VåB9 manede til besindighed ved ikke at rode for meget op i sagen, da det kunne give en boomerang effekt fra kommunens side, med meget klare og strenge direktiver. Bestyrelsen vil fortsat være i dialog med kommunen omkring dette punkt.
Punktet ”vendepladserne” blev også diskuteret på dette års generalforsamling. Formanden indledte med at fortælle at en forespørgsel til kommunen ikke har bragt klarhed over sagen da forskellige personer fra kommunen kommer med hver deres udlægning af hvad man må og ikke må.
Hovedproblemerne er at vendepladserne bliver brugt til ”fast” parkering og at flere af vores medlemmer oplever at naboer starter bilen/lastbilen og lader den stå i tomgang, hvilket både er en støjgene (tidligt om morgenen, så det vækker folk!) og forurenende!
Reglen vedr. motorkøretøjer i tomgang er helt klar fra Ballerup kommunes side og den hedder MAX 1. Minut!
Opfordringen fra bestyrelsens side er at overholde denne regel samt at udvise hensyn til naboer og alle andre på vejen, når man kører bil og hvor man parkerer sin bil.
Alle matrikler har plads til 2 biler på deres grund. Brug dem!
Det er ikke tilladt at have køretøjer over 3500 kg fast parkeret i grundejerforeningen.
Dette er en helt klar regel alle medlemmer (som ikke medlemmer) i grundejerforeningen bedes overholde. Tak!
Bestyrelsen er i dialog med kommunen for at få endnu klare regler på dette punkt.
ViB55 opfordrede til at legepladsen får opsat skilte der fortæller vores ”gæster” hvordan vi ønsker legepladsen behandles. HB17 og ViB7 havde begge indlæg om vores stier som de syntes der ligger alt for meget snavs, affald og hundeposer henkastet på. Det opfordres at man tager sit affald helt med hjem! Det er uretfærdigt at oprydningen pålægges de af vores medlemmer der har grund der støder op til stierne. Der opfordres til at alle tager sin del at oprydningsarbejdet, så det atter bliver rat at færdes i grundejerforeningen.
Den nye legeplads er på plads og bliver brugt rigtig meget af børnene i området.
Årets fastelavnsfest gik godt. Der var 170 gæster med til festen.
Sluttelig spurgte dirigenten om alle kunne godkende formandens beretning.
Alle stemte for.
Ad 3 – Kassereren aflægger det reviderede regnskab
Kassereren indledte med at fortælle at der havde indsneget sig en fejl i det omdelte regnskab.
Aktiver og passiver var ikke lige store fordi udgiften ”driftskonto” var placeret forkert.
Fejl var korrigeret i det gennemgåede regnskab.
HB65 bad om en forklaring på hvorfor legepladsens budget var overskredet med ca. 170.000,- kr. SB21 spurgte hvor mange medlemmer vi er i grundejerforeningen. Vi er 303 medlemmer ud af ca. 330 husstande/matrikler. ViB55 foreslog at omdelt materiale også kom ud til ikke-medlemmer så de bliver orienteret om grundejerforeningens tiltag.
Det reviderede regnskab og budget blev herefter godkendt ved afstemning.
Ad 4 – Behandling af indkomne forslag
a) Bestyrelsen gjorde opmærksom på at grundejerforeningen har 40+1 års jubilæum og opfordrede til at man nedsatte et festudvalg.
Herefter blev der stemt om forslaget.
Resultat 32 for og 1 imod.
Joseph Slatanach HB5 meldte sig som den eneste til festudvalget. Bestyrelsen lovede også at stille med en person. Det blev besluttet at der skal findes yderligere 1-2 personer, hvorfor der i næste omdeling af materiale til grundejerforeningens medlemmer vil være en opfordring til at melde sig. Når alle personer til festudvalget er fundet vil bestyrelsen sørge for at samle udvalget.
b) Forslag om etablering af et regelsæt for opsætning af støjhegn/-væg mod Vestbuen er indgivet af BP5, 6, 8 og 10. Brochure med eksempel på støjhegn blev rundsendt.
Det blev aftalt at vedlægge brochure eller link til indhold fra brochure om støjhegn i næste omdeling til alle medlemmer.
Formanden tilføjede at kommunen holder møde d. 19/3 vedr. kommunens støjplan/analyse. VB54 opridsede grundejerforeningens historien med hensyn til tidligere støjreducerende tiltag. Fx jordvold og støjreducerende asfalt blev nævnt. SB37 nævnte at etablering af den nye motorvej til Frederikssund kommer til at betyde mere motorvejstilkørselstrafik på Vestbuen (og dermed mere støj). SB37 påpegede også at vinden der normalt står i syd/sydvest vil bære motorvejsstøj til grundejerforeningen. BP8 understregede at forslaget om etablering af et regelsæt for opsætning af støjhegn var et ønske om at få ændret lokalplanen. Det skal ikke være den enkelte beboer der skal betale. Brochure
HB17 ønskede at Vestbuen skulle reduceres til et spor/vognbane i hver retning. BP8 påpegede at vi skal vælge vores slag med omhu. BP6 kunne fortælle at kommunen siger nej til at nedsætte hastigheden på Vestbuen, men at de skulle bruge støjreducerende asfalt næste gang der skal asfalteres.
Forslaget kom til afstemning. Resultat blev 50 for og 1 i mod.
Ad 5 - Fastsættelse af kontingent og særlige bidrag
Bestyrelsens forslag lød på at fastholde kontingentet på de nuværende 400,- kr./år.
Der kom forslag fra salen om at nedsætte kontingent til 200,- kr.
HB14 spurgte om det var nødvendigt at blive på 400,- kr. nu hvor legepladsen er færdigbygget.
Herefter var der en snak om hvilket beløb der skulle til for at der var balance i regnskabet.
HB5 400,- kr. er ingen ting. Der kom forslag om at nedsætte kontingent til 300,- kr. Der blev spurgt til hvad der var afsat til vedligeholdelse af legepladsen. SB37 foreslog at budgettet fik tilføjet en ekstra linie der indeholder vedligeholdelsesudgifter til legepladsen.
Det blev herefter vedtaget at stemme om kontingentets størrelse skulle være på 1) 400,- kr. 2) 300,- kr. eller 3) 200,- kr.
Resultat. 1) 50 stemmer, 2) 3 stemmer og 3) 2 stemmer.
Kontingent på 400,- kr. fastholdes.
Ad 6 - Valg til bestyrelse og 2 suppleanter
Både formanden Robert Buch og kasserer Thomas Rhymer modtog genvalg.
Da Bodil Jensen ikke var til stede og suppleanter vælges for et år af gangen, så vi os nødsaget til at finde en ny suppleant til erstatning for Bodil. Kristian Hansen SB37 meldte sig frivilligt og blev enstemmigt vedtaget.
Ad 7 - Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter
Ib Bentzien, Høstbuen 65 gjorde opmærksom på at Kjeld Jensen BP144 er fraflyttet grundejerforeningen, hvorfor der skulle findes en erstatning.
Erik Poulsen HB13 genopstillede og Anders og Poul Erik meldte sig som mulige emner.
Med 4 kandidater blev det herefter vedtaget, på dirigentens foranledning, at foretage en skriftlig afstemning, hvor de 2 med flest stemmer blev valgt til revisorer og de 2 med færrest stemmer blev valgt til suppleanter. Hvert medlem kunne skrive 2 navne.
Resultat: Anders 32 stemmer, Bentzien 21 stemmer, Erik 20 stemmer og Poul Erik 25 stemmer.
Anders og Poul Erik blev valgt til revisorer.
Ib Bentzien HB65 og Erik Poulsen HB13 blev valgt til suppleanter.
Ad 8 – Eventuelt
Der blev spurgt til hvad de kabler det ”gamle” NESA gravede ned, langs cykelstien startende ved fodboldbanen ved Hold-an vej og ned gennem grundejerforeningen, skal bruges til. Svaret må være til brug for fremtidens fibernet og/eller Ballerup bynet, når der på et eller andet tidspunkt skal etableres fibernet i grundejerforeningen.
Der ud over kom SB8 med en appel til alle i grundejerforeningen om at tjekke op på om man har korrekt afledning af regnvand. I den forbindelse er det vigtigt at der IKKE afledes regnvand i spildevandssystemet.
Sommerbuen kunne fortælle om tilfælde med LORT i huset på toilet og stue gulv efter kraftigt regnskyld.
Spildevandssystemet bliver simpelthen overbelastet og løber ”over” i de lavt liggende områder i grundejerforeningen.
HB5 mente kun det var et problem i Sommerbuen. HB65 havde oplevet det samme i kælderen.
Appellen skal hermed lyde: Regnvand må IKKE ledes over i spildevandsbrønden!
Er det tilfældet skal det bringes i orden øjeblikkeligt.
Dirigenten hørte om der var flere indlæg under eventuelt, afsluttede og takkede for god ro og orden.
GF sluttede kl. 20:30.
Referat af Jeppe Pitzner-Schmidt
OOO-----------------------------------------------------OOO
Konstituering af bestyrelsen
Bestyrelsen har konstitueret sig med:
Formand: Robert Buch, Sommerbuen 21, tlf.: 29204920
Næstformand: Jeppe Pitzner-Schmidt, Bueparken 126
Kasserer: Thomas Rhymer, Vårbuen 68
Sekretær: Søren Lund, Vårbuen 34
bestyrelsesmedlem:Torben Christiansen, Sommerbuen 14
Information vedrørende bestyrelsen kan også findes på: www.buerne.dk
Biler og parkering i grundejerforeningen
Reglen vedr. motorkøretøjer i tomgang er helt klar fra Ballerup kommunes side og den hedder MAX 1. Minut!
Opfordringen fra bestyrelsens side er at overholde denne regel samt at udvise hensyn til naboer og alle andre på vejen, når man kører bil og hvor man parkerer sin bil.
Alle matrikler har plads til 2 biler på deres grund. Brug dem!
Det er ikke tilladt at have køretøjer over 3500 kg fast parkeret i grundejerforeningen.
Dette er en helt klar regel alle medlemmer (som ikke medlemmer) i grundejerforeningen bedes overholde. Tak!
Støjhegn
Link til yderligere info vedr. støjhegn kan ses på hjemmesiden:
http://www.noistop.dk/
Appel!
Regnvand må IKKE ledes over i spildevandsbrønden! Skal bringes i orden straks!
Efterlysning!!!!
Birkegårdens Grundejerforening fylder 40 år !
Et sidste medlem til festudvalget efterlyses.
Vil du være med til at komme med forslag og planlægge grundejerforeningens 40 års jubilæum, så kom ud af busken nu og kontakt næstformand Jeppe Pitzner-Schmidt, Bueparken 126, mobil: 6070 8105.
|